Er du over 18 år, og har du været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg som ung eller voksen, og har du brug for nogen at tale med?
Voldtægtsofres Vilkår tilbyder anonyme samtalegrupper. Det foregår som drop-in, hvilket vil sige at du ikke behøver tilmelde dig. Du møder bare op, og så er vi klar til at tage imod dig i døren.
Vores samtalegrupper er et bruger-til-bruger-tilbud, som ikke kan stå i stedet for professionel behandling. Men vi tilbyder et rum, hvor du kan dele eller lytte, og hvor du får mulighed for at spejle dig i andres fortællinger. Du bestemmer selv om du vil dele, og hvad du evt. vil dele, eller om du blot vil lytte.
Har du spørgsmål om samtalegrupperne? Så skriv til samtalegruppe@offervilkaar.dk
Samtalegrupper i København
Vi afholder samtalegruppen den sidste onsdag i måneden kl. 19-21.
Det er i Kvinderådets lokaler:
Niels Hemmingsens Gade 10, 2. sal,
1153 København K
Dørene er åbne mellem kl. 18.50-19.10 og vi står klar til at tage imod jer i døren
Samtalegrupper i Jylland
Samtalegrupper i Aarhus kommer i løbet af foråret 2023. Hold øje med siden, eller vores sociale medier. Mere information følger snarest
Hvad synes du?
Har du deltaget i en eller flere af vores samtalegrupper? Så vil vi meget gerne høre om din oplevelse. Vi har skabt det her rum, sammen med jer, og vil gerne høre hvad der fungerer, eller ikke gør, så vi sammen kan gøre tilbuddet så godt og trygt som muligt. Skriv en mail til samtalegruppe@offervilkaar.dk – alle henvendelser behandles som altid fortroligt